Kreds 4
Formandens beretning 2011
2010 blev et år, hvor vi i bestyrelsen oplevede succes med nogle ting og fiasko med andre.
En af de ting, som jeg opfatter som den største fiasko – jeg vil næsten gå så langt som at kalde det for en skandale, var valget af den nye Cavling-komite, som kostede Carsten Ingemann posten som formand.
I en mail fra forbundsformanden blev vi i foråret 2010 opfordret til at indstille kandidater med det forbehold, at vi skulle indstille lige mange mænd og kvinder, og det fremgik ikke af mailen, hvem der sad i den daværende komite. Som nogle vil huske blev reglen om kvinderne vedtaget på delegeretmødet i 2009.
Her må jeg desværre i en kort bemærkning komme ind på et problem, som ikke kun vi i kredsen har, men som også er noget, der optager forbundets HB. Hvordan får vi fat i forbundets medlemmer og gør dem interesseret i det faglige arbejde? Vi ser jo desværre en dalende interesse, hvilket fremgår af, at vi til det seneste delegeretmøde kunne være i en mindre sal, og interessen i forbindelse med Fagligt Forum kunne også have været større.
I et forsøg på at øge interessen for forbundet, foretog Mogens og Fred en charmeoffensiv rundt i kredsene. Det møde, der blev holdt på TV2 Østjylland samlede et lille dusin ud af kredsens mere end 1500 medlemmer, og man skal holde fanen højt for at kalde det en succes. Det samme gjorde sig gældende i de andre kredse.
I kredsen er det resulteret i, at det, med få undtagelser, er svært at få fat i vore medlemmer i forbindelse med vore arrangementer. Det betyder desværre, at vi kun kender en meget lille del af kredsens medlemmer, og det fik i forbindelse med indstillingen af kandidater til Cavling-komiteen den fatale betydning, at vi ikke kunne indstille en kvinde og dermed heller ikke Carsten Ingemann.
Da det endelige valg foregik på et HB-møde, var forvirringen blandt HB-medlemmerne stor, da de manglede information om kandidaterne – herunder de medlemmer af komiteen, der genopstillede. Det førte til, at Mogens måtte præsentere dem ganske kort som: Kurt Strand er ansat på DR. Det var ikke nok, og HB-medlem, formanden for fotograferne, Peter Thornvig sagde, at han ikke kunne stemme på nogen af kandidaterne ud fra den særdeles korte information.
Kort og godt: Carsten Ingemann blev ikke valgt ind. Samme dag blev han ringet op af Fred, som blot meddelte ham, at han ikke var valgt, og der er vel ikke noget at sige til, at det efter mange år i komiteen – heraf en årrække som formand, kom bag på Carsten.
Hele forløbet fik efterfølgende bestyrelsen i Kreds 4 til at foreslå, at forretningsudvalget og HB kigger på hele processen og eventuelt ændrer det fremover, så medlemmer af Cavling-komite og kandidater før det næste valg får mulighed for at præsentere sig, så alle ved, hvem de er. Det er i øvrigt en fremgangsmåde, der bruges flittigt af HB-medlemmerne i forbindelse med det kommende delegeretmøde, hvor nogle skal vælges for endnu en periode.
I en længere periode stod Agnete for en café for ledige, hvor meningen var, at ledige under uformelle former kunne dyrke et netværk og måske få inspiration til at komme videre. På grund af manglende tilslutning valgte vi at stoppe projektet i efteråret.
Her er det passende at se på kredsens ledighedstal. I november 2010 var vi 1503 medlemmer.
I 2009 var der 90 beregnede fuldtidsledige. Det tal var i 2010 faldet til 86 – altså et beskedent fald på 4, svarende til 4,4 %. Det kan med en god vilje kaldes for en positiv udvikling, men ser vi videre i statistikken, viser det sig, at antallet af aktiverede i 2009 var på 34. Det steg i 2010 til 58 – en stigning på 24 svarende til 70,6 %. Så vi mærker bestemt også krisen i Kreds 4. Det viser desværre også, at der var en ikke så lille målgruppe til cafeen, så det er ærgerligt, at ikke flere mødte frem.
Vi måtte også på grund af manglende tilslutning droppe en studietur til Hamburg og aflyse sommerfesten. Med hensyn til sommerfesten kan det skyldes, at deltagerne skulle betale et depositum. Men det var desværre nødvendigt, for vi er ofte ude for, at medlemmer melder sig til et arrangement, for derefter at blive væk uden afbud.
Som det er de fleste bekendt, valgte kredsens bestyrelse at holde en udvidet inspirationsweekend på Sicilien. Det lyder ekstravagant og pamperagtigt ud over alle grænser, men da det, takket være et bestyrelsesmedlems gode kontakter, kunne gøres billigere end, hvis vi havde holdt det i Danmark, følte vi, at det kunne forsvares.
Jeg deltog desværre ikke selv, da jeg i den periode var indlogeret på Aarhus Kommunehospital. Efterfølgende blev vi kritiseret for at være fløjet med Ryan Air, som ikke har en dansk overenskomst, hvilket ingen i bestyrelsen var klar over. Kritikken kom fra Fred, som i en kommentar i fagbladet var inde på, at de ansatte på Gl. Strand har en liste over samarbejdspartnere med dansk overenskomst. En for os hemmelig liste, som vi selvfølge gerne vil følge, hvis bare vi kendte til den.
I den forbindelse gjorde jeg på et HB-møde opmærksom på, at jeg fandt det besynderligt, at Dansk Journalistforbund samarbejdede med ”den gule fagbevægelse” – i dette tilfælde Den Kristelige Fagforening. Jeg har deltaget i et kursus på Trinity – et kursuscenter i Strib, hvor Den Kristelige Fagforening ejer 98,2 % af aktierne. Jeg faldt i snak med Lone Amstrup – som stod for kurset, og hun fortalte, at forbundet ikke var klar over ejerforholdet og såmænd havde holdt flere kurser på stedet. Hun kunne dog se, at det måske ikke var så heldigt, og hun ville tage det op. På HB-mødet sagde Fred, at forbundet efter den information var holdt op med at bruge Trinity som kursussted.
Før omtalte inspirationsweekend udmøntede sig for øvrigt i et omfattende idékatalog, som den nye bestyrelse kan få glæde af i den kommende periode.
Vi har heldigvis også haft flere succeser. Udover en del rimeligt velbesøgte fyraftens-møder, vil jeg her især komme ind på to, som bestyrelsen er stolt af.
I 2010 gik vi sammen med de andre jyske kredse og et par af specialgrupperne om at afholde Jysk Fagfest. Den foregik på Askov Højskole, og fra Kreds 4 kom omkring 80 deltagere. Den feedback vi fik, betød, at vi hen over sommeren og efteråret gik i gang med at planlægge den næste. I år foregår Jysk Fagfest på Performers House – Højskolen for musik, teater og dans, som holder til på Den gamle Papirfabrik i Silkeborg den 3. – 5. juni, og det er lykkedes at sammensætte et program, hvor der vil være noget af interesse for de fleste.
Den anden succes – som måske viser sig at være endnu mere vigtig, er kredsenes samlede protest mod Offentlighedskommissionens forslag til en ny offentlighedslov, som jeg – på grund af den tid, jeg har til rådighed, i en meget forenklet form nu vil komme ind på.
Vi frygtede fra begyndelsen den omstridte § 24, som omhandler ministerbetjening, hvor nidkære embedsmænd stort set vil kunne gøre, som de har lyst til og lukke af for aktindsigt med den begrundelse, at det på sigt måske ville høre ind under § 24. Den omstridte paragraf var fra begyndelsen et krav og skulle indgå i kommissionens kommissorium.
Det var kun få medlemmer i HB, der indså faren og bakkede os op. Resten havde nærmest kun hån tilovers og mente ikke, at det kunne gå så galt. Kate Bluhme, som var DJ’s repræsentant i Offentlighedskommissionen vil i årene fremover blive husket for en artikel i Fagbladet, hvor hun blev citeret for at sige, at hun var ”pisseligeglad med kritik-ken”, og hun blev ivrigt bakket op af et andet medlem af kommissionen, Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen, som stadigvæk ikke forstår kritikken, og ikke mener, der er grund til bekymring.
Hvis nogen er i tvivl, citerer jeg her fra Oluf J’s seneste produkt i Åbenhedstinget:
"Det er vigtigt at fastholde et af de bærende formål bag § 24, nemlig at beskytte muligheder for at ansatte på en formløs måde kan udvikle idéer og overveje forskellige løsningsmuligheder i sagstyper, der kræver samarbejde på tværs af ministerier og styrelser. Der skal også være mulighed for fortrolige diskussioner mellem ministre, uden at det nødvendigvis skal ske mundtligt via telefon eller på møder. Sektoropdelingen mellem ministerier må ikke vanskeliggøre en formløs forberedelse af løsninger i sager, hvor der er brug for bidrag fra forskellige faglige og politiske felter f.eks. ved problemstillinger om klima og integration.
Åbenhedstinget anbefaler, at Folketingets Retsudvalg overvejer at ændre § 24, stk.1 til følgende ordlyd: Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Dokumenter udarbejdet til ministerrådgivning og foreløbige overvejelser om løsningsmuligheder i interne dokumenter, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede styrelser.
2) Dokumenter udarbejdet til ministerrådgivning og foreløbige overvejelser om løsningsmuligheder i interne dokumenter, der udveksles mellem ministerier."
Problemet er, at aktionen skal flytte ansvaret fra kommissionen til Justitsministeriet. Men det er værd at huske, at både vi og justitsministeriet har afvist, at nimandskredsens tidligere forslag ville betyde en lempelse af ministerbetjeningen. Fejlen er begået i nimandskredsen, og det har de givetvis gode grunde til at dække over.
Vi skal have blikket rettet mod det, der vedtages, og alt tyder på, at nimandsgruppens ændringsforslag ikke vil gøre situationen bedre.
Tilbage til hvidbogen. På kredsseminariet i marts 2010 vedtog kredsene enstemmigt at gå til kamp mod kommissionens forslag, og det udmøntede sig i en samlet udtalelse og en beslutning om at skrive en journalistisk hvidbog om offentlighedsloven. Bogen er skrevet af de tidligere cavlingprismodtagere Erik Valeur og Lars Rugaard, og udkom i 3000 eksemplarer i oktober 2010, hvor de over 128 sider på skræmmende vis slår fast, hvilke konsekvenser den nye lov vil få.
Embedsmænd i Justitsministeriet har siden nødtvunget givet os ret, og de kan ikke begrunde nødvendigheden af et måske kommende hemmelighedskræmmeri. Nogle embedsmænd har endda allerede implementeret den endnu ikke vedtagne lov og bruger den i deres afslag om agtindsigt.
Medierepræsentanterne i Offentlighedskommissionen og webavisen Åbenhedstinget arbejder desværre stadig på at lukke af for aktindsigt i områder, som der er adgang til i den eksisterende offentlighedslov.
Kommissionens medierepræsentanter har den 1. marts sendt et brev til Folketingets retsudvalg, hvor de bl.a. kommer med ændringsforslag til det lovforslag, justitsminister Lars Barfoed har fremsat. Forslaget bygger på et forslag, som websiden aabenhedstinget.dk har sendt til retsudvalget, og som websidens redaktør, Nils Mulvad, bekræfter stadig er Åbenhedstingets forslag og holdning.
Der er tale om ændringsforslag, hvor “ministerbetjening” skifter navn til “ministerrådgivning”. Om “ministerrådgivning” har Justitsministeriet forklaret i et svar til retsudvalget, at det betyder dokumenter, der er skrevet direkte med henblik på rådgivning af en minister og at det altså ikke er nok, at det KAN TÆNKES at indgå i betjening eller rådgivning.
Det betyder, at dissensgruppen og åbenhedstinget stadig kæmper for at lukke af for det, vi har ret til efter den gældende lov. Nok er der tale om et forsøg på at begrænse den næsten altomfattende ministerbetjening, men på baggrund af erfaringer med statssystemets dokumenterede kreativitet, når det gælder om at gemme penible sager af vejen, må det anses for tvivlsomt, om navneændringen kommer til at betyde stort.
Når alt kommer til alt kræver det jo ikke, at dokumenterne LÆSES eller blot SES af ministeren, men blot at forfatteren f.eks. tilføjer ord som “til ministerens overvejelse” el. lign.
Man skal også bemærke medierepræsentanternes udtalelse om, at:
“Justitsministeriets svar på flere af spørgsmålene indsnævrer retten til indsigt i en sags faktiske grundlag og i endelige faglige vurderinger og viser svagheder ved formuleringer. Dermed er grundlaget for mindretallets accept af undtagelsen for ministerbetjening blevet yderligere undermineret.”
Hvordan forholder Mogens Blicher Bjerregård sig til ovenstående?
Vi kan med tilfredshed konstatere, at modstanden breder sig, og jeg er ikke i tvivl om, at emnet også vil blive berørt på det kommende delegeretmøde på Nyborg Strand. Den 21. februar blev vi for alvor bakket op af vores formand, Mogens Blicher Bjerregård, i en kronik i Dagbladet Information.
Vores modstand har været med til, at 2. behandlingen af lovforslaget er udskudt, og der vil tidligst komme en betænkning efter, at retsudvalget har været på studietur til Norge og Finland for at se, hvordan deres offentlighedslove er sammensat.
Men vi er nødt til at kæmpe videre, og jeg vil hermed bede de forsamlede om at vedtage følgende udtalelse, som andre kredse også har vedtaget på deres generalforsamlinger:
”Danske mediefolk bør samlet og klart tage afstand fra det forslag til en ny offentlighedslov, der i øjeblikket behandles i Folketinget – først og fremmest de bestemmelser, der udelukker ministerbetjening fra adgang til aktindsigt for både borgere og mediefolk.
Kreds 4’s generalforsamling afviser – som andre af Dj’s kredse og grupper, de åbenhedsbegrænsninger, der lægges op til i forslagene om ministerbetjening fra både regeringen og offentlighedskommissionen, og kræver af Dansk Journalistforbunds ledelse og hovedbestyrelse, at de loyalt og offentligt slutter op om denne afvisning af en katastrofal begrænsning af åbenheden i det danske samfund.”
Til sidst vil jeg sige tak til bestyrelsen for det samarbejde, vi har haft i det år, der er gået. Jakob, Lise, Agnete, Michael og Peter har valgt at træde ud af bestyrelsen, og jeg vil her benytte lejligheden til at sige tak for deres indsats og de arrangementer, de har stået for.