20. feb. 2012 – kl. 19.55

Generalforsamling i Kreds 4 Østjylland

Tid: Onsdag den 7.marts 2012 kl. 16. - Sted: Søndervangskolen i Aarhus.

Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 4 og valg af delegerede til Fagligt Forum den 19.-20. april for A-gruppen og Kredsgruppen

Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Kreds 4 onsdag den 7. marts 2012 kl. 16.00 i Aarhus Global Media c/o, Søndervangskolen, Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J.
Busforbindelser: Linje 4A mod Tranbjerg (øst/vest). F.eks. afgang fra Banegårdspladen kl. 15:25, stå af ved stoppestedet Matildelundsvej/Rosenhøj.
Linje 6A, stoppested Søndervangen ved Viby Gymnasium

 

Peer Kaae

Peer Kaae
  16.00-18.00: Foredrag v/ Peer Kaae, journalist og forfatter til bestsælgeren ”Dobbeltmordet på Peter Bangsvej”. Peer Kaae har som den første fået adgang til gamle arkiver, og i sit foredrag fortæller han levende om sit store researcharbejde.

Bogen er en medrivende forskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Det er en rejse som følger alle sagens spor, såvel blandt modstandsbevægel-sens mænd som i det myrdede ægtepar Vilhelm og Inger Margrethe Jacobsens nærmeste omgangskreds. Hændelserne på morddagen, den 19. februar 1948, dokumenteres minutiøst, og sporene følges ud i den tåge af rygter og konspirationsteorier, som politiets efterforskere forsøgte at trænge gennem. Fortællingen vrimler med mistænkte og motiver, men kun én morder – Mr. X, som gik fri.

Peer Kaae har fået eksklusiv adgang til Landsarkivets store samling af hemmeligstemplet materiale, hvor han opdagede hidtil upåagtede og ikke efterforskede oplysninger.

Peers levende fortælling giver et indblik og et gensyn med de gamle journalistiske dyder – hvor grundig research stadig er vejen til den gode historie.

 


18.00 – 18.30:
Pause og valg af delegerede til Fagligt Forum.


18.30: Generalforsamlingen begynder:

1.       Valg af dirigent

2.       Valg af referent

3.       Formandens beretning v/ John Lykkegaard

4.       Kredsens regnskab v/ kasserer Rui Monteiro

5.       Lille pause

6A: Valg af formand (John Lykkegaard genopstiller)

6B: Valg til bestyrelsen: Der skal vælges tre medlemmer: Lars Stadsholt genopstiller ikke. Erik Vohnsen og Susanne Thornhal genopstiller.

6C: Valg af to supp. I øjeblikket er Torben Larsen og Niels-Erik Sørensen supp.

6D. Valg af to revisorer. I øjeblikket er revisorerne Ivar Rønsholdt og Erik Kruse.

6E. Valg af revisorsupp.

7.       Fastsættelse af kredskontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 20 kr. mdr. 

8.       Eventuelt:

Forslag fra medlemmerne skal være kredsformanden i hænde senest syv dage før generalforsamlingen. Forslag kan mailes til john.lykkegaard@mail.dk 

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning. Af hensyn til middagen skal man tilmelde sig til kasserer Rui Monteiro: ruidjkreds4@gmail.com senest 28. februar.

 

Vel mødt
Bestyrelsen


Senest ændret: 21. februar 2012.

Af: Kreds 4