En bladtegning er en idé med en streg udenom

12. 11. 2008
Af John Lykkegaard

I dag lever Kurt Westergaard et nogenlunde normalt liv, og de ubehagelige år efter Muhammed-krisen er kommet på afstand.

- Den banale hverdag bliver frygteligt attraktiv, når man ikke er i stand til at leve den mere. I en lang periode flyttede vi meget rundt fra sted til sted, og skulle hele tiden omstille os til nye sommerhuse og nye biler. Det sidste var ikke så svært, for vi kunne næsten selv vælge, hvad vi ville køre i.

- Men den trygge hverdag med sit eget hus og sin egen seng var et stort savn. Jeg kan om nogen skrive under på, at de mange sommerhusområder rundt om i landet er meget deprimerende at være i om vinteren. Der er ingen lys og ingen mennesker, men kun mudder over det hele, så det kapitel i mit liv er jeg glad for er overstået.
Kurt Westergaard vil blive overrasket, hvis de nye tegninger i Lars Hedegaards bog skaber problemer.

- Men jeg kan ikke kontrollere, hvis der er nogen, der vil bruge mine tegninger til at skabe indenrigs- og udenrigspolitiske problemer. Men det har jeg svært ved at forestille mig, for de 26 tegninger er udelukkende lavet for at illustrere Lars Hedegaards historier. Men jeg føler stadig, at det er urimeligt, at der findes en gruppe, der mener, at de skal have patent på ytringsfriheden. Så kunne man jo lige så godt indføre en officiel censur, siger Kurt Westergaard, som i sit lange liv har prøvet lidt af hvert.


Folkeskolelærer
I 1958 blev Kurt Westergaard uddannet folkeskolelærer. Han ville helst have været tegner, men det faldt ikke i god jord hos hans far. I realskolen sad Kurt ved et af de bagerste borde. Han havde altid papir med i skoletasken og brugte mange af timerne til at tegne. Lærerne opdagede ikke noget, for på afstand så det ud til, at Kurt hørte til blandt de flittige elever.

Men der var meget langt fra det landlige miljø til kunstnermiljøet. Hans far mente ikke, at tegning var noget særligt og foreslog i stedet, at Kurt blev lærer. Da det var faderen, der skulle betale studierne – det var før, man kunne få SU, var der ikke rigtigt noget at stille op, og Kurt måtte bøje sig for faderens visdomsord:

- Så kan du tegne på den sorte tavle og i dine lange sommerferier.
Kurt blev uddannet lærer og begyndte på Århus Universitet, hvor han studerede engelsk og tysk, men sprang fra efter kort tid, da han fik at vide, at det ville blive svært at få job, da det vrimlede med ledige cand. mag.’er.
- Men det var en lodret løgn, for havde jeg studeret i seks, syv år, havde jeg ikke haft svært ved at få job på et af de mange gymnasier, der skød op i den periode.
I stedet fik Kurt Westergaard job som lærer på Grindsted Kost- og Realskole, hvor han underviste eleverne i 3. real i tysk. Det var et prestigefyldt job, men det var kedeligt.
- Jeg har altid haft en livlig fantasi, og den kunne jeg ikke bruge på det plan, så jeg drev langsomt ned gennem skolesystemet til de yngre klasser, hvor jeg kunne bruge min fantasi i forbindelse med andre fag, blandt andet historie og geografi, for ærligt talt, der var ikke meget at bruge min fantasi til i forbindelse med tysk grammatik.

 

Fuld af løgn
Kurt var som barn berygtet for sin fantasi. Hans far havde en købmandsforretning i den lille by Døstrup i nærheden af Hobro, og folk i byen sagde, at købmandens dreng var fuld af løgn.
- Det var rigtigt nok. De opfattede det som løgn, men det var bare min fantasi, der løb af med mig. Min far var ikke begejstret, for jeg fortalte historier, som ikke altid var lige sande. En gang tømte jeg forsamlingshuset for gæster, der var samlet til fest. Jeg vidste, at de ikke ville tro på mig, så jeg fortalte en af mine kammerater, at sprit-fabrikken i Hobro brændte. Det var jo lidt af en nyhed, og da han ophidset spredte den, gik der under ti minutter, så var forsamlingshuset som blæst for gæster, og festen var slut. Det måtte min far høre for længe, og han var bestemt ikke tilfreds med sin søn.

Inspektør på en specialskole
Efter nogle år som lærer kom Kurt over i specialundervisningen, og her var der frit spil for hans fantasi, da de selv skulle finde på det hele i forbindelse med undervisningen.  I kollegernes øjne nåede Kurt bunden, da han i 1968 blev ansat som skoleinspektør på en specialskole på Djursland under Socialstyrelsens Specialskolesystem, som tidligere var kendt som åndssvageforsorgen.
- Det var et spændende arbejde, og det blev nogle af de bedste arbejdsår i mit liv. Eleverne elskede at gå i skole, og de elskede deres lærere. De havde kun to områder i deres liv. Det ene var deres hjem, og det andet var skolen. Børnene var multihandicappede, og det var en stor udfordring for lærerne og mig at finde den rette pædagogik.

Det var ikke kun børnene, der lærte noget. Kurt lærte, at uanset hvor svagt et menneske er evnemæssigt, har det de samme basale ønsker som alle andre. Man vil lære, opleve noget og holdes af.

- Det udvidede min menneskelige tolerance og gav mig respekt for livet. Livet vil leves, uanset hvordan man er udrustet til det.

Kurt Westergaard var med til at udvikle systemet ”tegn til tale”. Eleverne lærte et tegn for alle de almindelige dagligdags ord – en modificering af døves tegnsprog. Forældrene lærte hurtigt de forskellige ordbilleder, og det blev en fantastisk hjælp i den daglige omgang med deres barn. Det følte Kurt var en stor landvinding.

I sit arbejde fik Kurt brug for sin evne til at tegne, da han sammen med andre lærere begyndte at lave bøger til brug i specialundervisningen.

- Men der var nu ikke tale om den store kunst, for tegningerne skulle være entydige og lette at læse for eleverne.

I 1983 blev skolen slået sammen med en skole i Randers, da elevtallet var dalende.
- Det var jo en god ting, for det betød, at folkeskolen var blevet bedre til at rumme de handicappede elever. Men det betød også, at jeg trak mig tilbage for at arbejde med et andet projekt, jeg hidtil havde brugt min fritid på.

Karriereskiftet
Kurt var på den tid involveret i Den Ny Demokrat, et nyt bladeksperiment i Århus. Ideen var at lave en socialdemokratisk avis. En venstreorienteret avis, som var NATO-kritisk og baseret på en politisk bevidst arbejderklasse og de studerende i Århus.

- Vi måtte klare os selv, for manden med den høje cigarføring – Thomas Nielsen, enerådende formand i LO, mente ikke, at der var brug for en konkurrent til Aktuelt. Jeg var flere gange sammen med Thomas Nielsen, og hver gang tænkte jeg, at han lignede en kapitalistisk direktør. Stor cigar, dyr bil og cognac. Men han gik alligevel med til at bruge nogle penge på projektet for at bevise, at det ikke kunne lade sig gøre.

Men de bevilligede penge stod ikke mål med ambitionerne, og der var ikke penge til at aflønne journalisterne. Kurts opgave var at lave dagens tegning, og det blev optakten til mange år som bladtegner.

- Efter et halvt års tid bukkede avisen under, og Thomas Nielsen fik ret. Men det havde været spændende at være med til. Jeg havde fået en rutine, som jeg kunne bygge videre på. At tegne gav næsten sig selv, men det svære var at få ideen.

Bladtegner på JP
Kurt Westergaard begyndte at se sig om efter et andet job, og sendte nogle tegninger til J. P. Den daværende redaktør, Asger Nørgaard Larsen, ringede og tilbød Kurt et vikariat. Han sagde ja og det er indtil videre blevet til 26 gode år.

- Jeg var dog med i den første store fyringsrunde, hvor stort set alle over 60 år blev fyret og fik et gyldent håndtryk. Det fandt jeg mig ikke i, så dagen efter mødte jeg op på arbejde. Om de havde glemt, at jeg var fyret, ved jeg ikke, men jeg har været her siden.

- Jyllands Posten har været meget rummelig personalemæssigt. Jeg skulle jo være stoppet for mange år siden, men jeg og andre har fået en mundtlig aftale, og for mig betyder det, at jeg laver kroniktegningerne, så jeg kommer her hver dag.

At være bladtegner er ifølge Kurt Westergaard et meget skrøbeligt fag, og der er ikke mange aviser, der i dag har bladtegnere. Så det er ren luksus, at der er tre håndtegnere på Jyllands Posten. Mere og mere bliver overladt til de grafiske tegnere, og det er der, fremtidens tegnere kommer til at udfolde sig. Men Kurt har ikke tænkt på at trække sig tilbage og bliver ved, til han ikke kan mere eller bliver smidt ud.

- Den daglige kreative anstrengelse tror jeg er sund. For 14 år siden fik jeg den store bypass-operation. Det var som en genfødsel, og det fungere fint. Trods gode råd og advarsler ryger jeg stadig, og det har jeg tænkt mig at blive ved med.

Svær opgave
I sin lange karriere har Kurt været inde over alle genrerne. Han har lavet dagens tegning og i en lang periode stod han for tegningerne til teateranmeldelserne fra forestillingerne i Århus, Ålborg og Odense.

- Det var en fin genre, som nåede at blive 100 år, men i dag er den næsten forsvundet. Den krævede sin egen disciplin. Jeg skulle arbejde hurtigt, og jeg var ofte i en fortvivlet situation, for jeg følte, at mine tegninger ikke lignede figurerne godt nok. Samtidig vidste jeg, at der kun var et par timer til at lave en ordentlig tegning, så ofte var jeg temmelig desperat.

- Det lettede, når der kom en meget markant, karakterfuld skuespiller på banen. Der var heldigvis nogle skuespillere, der virkeligt fyldte meget på scenen. I Århus havde vi Axel Erhardsen, og han var en imponerende figur. Når han kom ind på scenen, kunne jeg quickstarte min tegning, for han havde et stærkt udtryk. Så begyndte processen, og det endte som regel med en positiv tegning. Det blev gennem årene til mange gode og lærerige aftener i teatret.

Udover jobbet på Jyllands Posten blev det også til 15 år som tegner på Blæksprutten.
- Det var en spændende tid, hvor jeg var kollega med blandt andre Bo Bojesen og Hans Bendix. Og med den legendariske redaktør Jens Louis Petersen i spidsen var det en fornøjelse at være med til at spidde året, der var gået, hvor selv et ”dårligt” år gav rigeligt med stof, slutter Kurt Westergaard.
Det er de færreste, der kan få finanslovsforhandlingerne til at bryde sammen. Den tvivlsomme ære fik Kurt Westergaard søndag den 9. november, da BT bragte historien om, at en tuneser, der er mistænkt for at ville slå Kurt Westergaard ihjel, lever på tålt ophold i Danmark.
Alle regnede med, at han var i Sandholmcentret, men det viste sig, at han boede i sin lejlighed i Brabrand – kun få kilometer fra Kurt Westergaard.

De oplysninger fik Dansk Folkeparti til at afbryde finanslovsforhandlingerne, og et hastebehandlet lovforslag, som skal skærpe kravene til tålt ophold, er nu undervejs.

Lars Hedegaards nye bog med illustrationer af Kurt Westergaard er på 140 sider og udkommer 1. december. Normalprisen er 200 kr., men indtil 16. november 2008 kan den købes til 150 kr. på forlaget Trykkefrihedsselskabets biblioteks hjemmeside.