Kærligheden kaldte

Jack Jackson er født og opvokset i Colorado i USA. På en tur til New Zealand faldt han for danske Anette. I dag bor de sammen i et skøvløberhus på Djursland med deres tre børn. ”Now we’re a Jackson Five”, som Jack spøgefuldt siger. Han er journalist i Århus på 15. år

Jack Jackson
Jack Jackson


09. 12. 2009
Tekst og foto: Per Vinther

Han er døbt Jack Nicholson Jackson, og sygeplejersken sagde til Jacks forældre i Longmont, Colorado: ” What kind of name is that?”. Underforstået, det var da et mærkeligt navn, synes hun.

Anyway, så kalder 41-årige Jack sig blot Jack Jackson. Sammen med Anette, som han mødte i 1993, har han tre børn på to, syv og ni år.

Jack har en master i journalistik fra universitetet i Missouri. Da han havde overstået sine studier kaldte eventyrene på ham.

  »Først tog jeg ud at rejse, og det var der, jeg mødte Anette. Så tog jeg til New Orleans og arbejdede som pizzatjener og freelancejournalist i et år. Men Anette trak i mig, og jeg flyttede til Danmark i 1995. Vi blev gift, og jeg lavede nogle småting i et halvt år, men jeg var lidt småulykkelig her og kunne ikke helt falde til,« mindes Jack Jackson.
Han kunne ikke rigtig få noget i gang som journalist i Danmark.

  »Jeg var i New Orleans i et år og havde fået min freelancebusiness i gang. Jeg troede, jeg kunne fastholde den i Danmark. Men det gik ikke. Jeg skulle starte helt forfra - det tog tid,« forklarer Jack Jackson.
Men så kom Kulturby 96 i København, og der mødte han en anden amerikansk freelancejournalist.
  »Hun sendte sine kunder til mig, fordi hun skulle have et barn. Hun var erhvervsjournalist, men jeg havde en mentor på universitetet i Missouri som sagde: ”Hvis du laver kommunikations- og virksomhedsjournalistik, så har du solgt ud.”
Men de job betalte godt for Jack, selv om han i begyndelsen havde svært ved at lave det, for han er opdraget med den traditionelle nyhedsjournalistik.
I dag er han blevet klogere:
  »Man skal bare være klar over, hvad der er hvad, og skille det ad.«

 

Mange kampe
Jacks allerførste opgave var at lave noget til en virksomheds personaleblad.
  »Derefter fik jeg en opgave på DJH som underviser på ”Europe in the world”. Jeg var redaktør på et magasin, som de skulle lave. Eleverne var nyuddannede og omkring de 25 år, cirka samme alder som mig selv. Det var virkelig hårdt! Der var mange kampe, især med de danske studerende.
De havde et kæmpe ego, og jeg var bare i vejen,« fortæller Jack Jackson. I dag kan han i bakspejlet godt se det morsomme i det, men det kunne han ikke dengang.

Efter kurset spurgte DJH, om han ville gøre det igen sammen med en dansk journalist.
  »Det sagde jeg ja til, fordi det var sammen med en dansk journalist, og det blev et helt andet kursus.«
Gennem det samarbejde kom han ind på et freelancekontor i Mejlgade hos Journalisterne. Det var i 1998.
  »Jeg havde aldrig hørt om freelancekontorer i USA, og jeg troede ikke det fandtes,« fortæller Jack Jackson.

 

Kontorfællesskabet åbnede dørene
Der er meget mere konkurrence blandt freelancere i USA, og ingen traditioner for at finde sammen i kontorfællesskaber og bureauer.
Samtidig fik han en halvtids stilling på Windpower Monthly, et energiblad, der har base i Danmark. Men det var kontorfællesskabet, der virkelig åbnede dørene for Jack.
  »Bureauet i Mejlgade var det hele værd. Det åbnede en masse muligheder for mig - tidligere sad jeg i en lejlighed i et kollegium på Nørreport. Mit danske netværk fik jeg gennem freelancebureauet, men det tog lang tid, før jeg følte mig som en del af et dansk netværk,« understreger Jack Jackson.

I 1998 flyttede han og Anette til Gjesing på Djursland i et skovløberhus lige op til skoven.
For Jack har det været rigtig godt at være en del af et lille lokalsamfund ude på landet.
  »Det hjalp meget, og vi har mange venner og bekendte herude.«

 

Imod fagforeninger
Jack er fra en familie, der er meget imod fagforeninger. Derfor vidste han ikke helt, hvad en fagforening var, da han kom til Danmark, hvor der jo er stærke traditioner.
  »Jeg var nok præget hjemme fra og var lidt imod det, men jeg har i den grad fundet ud af, at det er en klar fordel at være en del af. Her er der læring, efteruddannelse og udvikling. Nogle gode ting i DJ. Det er også en måde at lære om dansk journalistik og fagbevægelsen, som er stærk her,« siger Jack Jackson. Han blev medlem af DJ i 1998.

For ham er journalister i Danmark meget højt betalte.
  »I USA er det lavstatus at være journalist, og det er dårligt betalt, medmindre man arbejder for de store aviser eller højprofil bladene i New York,« pointerer han.
Jack Jacksons kunder er typisk danske eller svenske kunder. Han skriver på engelsk, men det er sjældent, han laver noget til amerikanske medier, fordi de betaler for dårligt.
  »Danmark er et lille land: I begyndelsen skrev jeg til et miljømagasin, og jeg ringede til én for at få Svend Aukens telefonnummer, og det fik jeg bare sådan uden videre! Det er meget nemt at få fat i folk i Danmark. Det er det ikke i USA.«

 

Autoriseret firmateapeut
Journalisterne fra Mejlgade fusionerede med Manus Pressebureau i 2002, og samlet blev det til Periskop på Sankt Pauls Kirkeplads. Jack Jackson var selvsagt med, og det er han meget glad for i dag. For Jack er Århus en skøn by, men den har det problem for ham, at den er meget langt væk fra det internationale.
  »Det har jeg så omvendt gjort til min fordel: Jeg er en af de eneste her i Århus,« siger Jack Jackson.

Han har også en meget morsom side, og han er de seneste år begyndt at tage ud som Kaj Noskaj – autoriseret firmaterapeut og Powerpoint Therapist. Med Powerpoints, der hvirvler rundt på lærredet, spidder han det danske, journalistikken og meget mere på sin egen finurlige facon.

  »Der er et stærkt fællesskab her på Periskop, og Kaj Noskaj opstod til en julefrokost. Det synes folk åbenbart er sjovt, og det er vokset til, at jeg tager ud som Powerpoint Therapist til f.eks. John Cleese Festival, DJH/Update m.fl. Jeg laver Powerpoint coaching og terapi relateret til dem, jeg optræder for,« fortæller Jack med et grin.
Det er også pga. Periskop, at han er begyndt at lave radio, fordi kolleger og netværk har inspireret ham og sat en masse i gang.

  »Jeg har lavet en del reportager til DR, der også har sendt min reportage ”Sprogskolen 10 år efter” til en international feature konference, og i det hele taget synes jeg, at radio lige er noget for mig, selv om det er svært at afsætte noget i disse tider,« siger Jack Jackson.
Desuden bragte DR2 sidste efterår over to udsendelser Jack Jacksons historie om ”Sprogskolen 10 år efter”.