Portræt af Ole Weinholt

Motiver som dette har været øjenfotografens hverdag i 15 år.

10. 10. 2008
Af Kirsten Wulff

For fotograf Ole Weinholt har begrebet øjenkontakt en helt anden betydning end for de fleste. Øjne har nemlig i en årrække været hans levevej og gjort ham til landets højest specialiserede på sit felt – øjenfotografi.
Ole Weinholt er uddannet reklamefotograf og arbejdede på et reklamebureau i Århus, da han helt tilfældigt blev opmærksom på, at Århus Kommunehospital søgte en øjenfotograf.
- Hvorfor ikke prøve det, ræsonnerede han og lagde billet ind.
Jobbet blev hans, og i 13 år derefter var det udelukkende øjne, han så gennem sin kameralinse.
Men så skulle der ske noget nyt. Ole Weinholt Jensen vendte tilbage til sin oprindelige branche. Det varede syv år. Indtil han en dag fik øje på en tækkemand i sit nabolag – og kom i tanker om, at han faktisk godt kunne tænke sig at arbejde med stråtag.
- Skal det være, skal det være nu, tænkte øjen- og reklamefotografen og tog resolut kontakt til tækkemanden, der slog til, da han fik tilbuddet om at få en 42-årig makker og lærling.
- Det er et fantastisk arbejde. Du bruger din krop, er ude i frisk luft og mærker vejret, uanset hvordan det er, siger Ole Weinholt.
Men hårdt var det også. Meget hårdt. Så efter to år måtte han give op. Det ene håndled drillede. Så i dag stiger han kun til vejrs, når venner og bekendte har brug for en hjælpende hånd til at jonglere med tagrør og -ryttere.

Tilbage til øjnene
Samtidig med tækkeriet lavede Ole Weinholt lidt reklamefotografi på freelancebasis. Det blev der skruet godt op for, da han igen blev fotograf på fuld tid. Dog ikke så længe, for en dag kom et jobtilbud dumpende fra øjenafdelingen på Holstebro Sygehus.
Tilbage ved øjnene fik arbejdet en ny dimension. Det nye job indeholdt en forskerdel i samarbejde med Århus Universitet, og reklamefotografen udviklede stor ekspertise, hvad øjensygdomme angår. Han overtog for eksempel – som den eneste af sin slags i landet - klinikassistenters og øjenlægers arbejde med at lave synstests og forundersøgelser, så patienterne var ”grydeklare”, når de kom ind til lægen.
Efter godt to år blev det dog for surt med den lange transport – og at flytte væk fra bopælen i Dyngby ved Odder med havudsigt og sejlbåd i nærliggende Hov kunne ikke komme på tale. Dyngby blev igen arbejdsbasen, og der kom hurtigt fuldt drøn på reklamebiksen, der fortrinsvis har ejendomsmæglere som kunder.

Ole Weinholt er ikke med på billedet af det fine gamle hus, hvis tag han har været med til at tække. Han har taget billedet.

Konservative journalister
Var det tilfældigheder – og appetit på at afprøve nye muligheder - der skabte en usædvanlig karriere for den nu 49-årige fotograf, var medlemskabet af Dansk Journalistforbund til gengæld en nødvendighed, som Ole Weinholt ikke var specielt vild med.
Han er én af de fotografer, som blev optaget i DJ, da Grafisk Forbund blev nedlagt for en halv snes år siden – og hørte til den fløj, der kæmpede for at bevare en slanket model af den grafiske forening.
Det tidligere så store faglige engagement holdt ikke længe i det nye forbund.
 - Jeg har været til et par delegeretmøder, men de dér journalister er noget konservative. Især dem fra de store arbejdspladser. Det virker, som om de mener, de tjener mere end fotografer og derfor er mere betydningsfulde – selv om masser af fotografer tjener rigtig mange penge. Det var noget helt andet at være i Grafisk Forbund.
At melde sig ud har han dog ingen planer om.
- Det kunne jeg ikke drømme om. Jeg har fået fagbevægelsen ind med modermælken, så jeg hænger ved.

Bopælen er Dyngby, tæt på havnen i Hov, hvor Ole Weinholt har sin sejlbåd, som han og familien bruger meget tid på.